Søndag d. 26. maj 2013 Du er her: Forside - Hvem Er Jeg



Forside     Hvem er jeg     Psykoterapi     NLP     Hypnose     Særligt sensitiv     Drømmetydning     Priser     Kontakt

Jeg er født i 1955. Jeg har to voksne sønner som begge er gift. Er farmor til seks skønne børnebørn.

Jeg er født og opvokset i Odense, men har siden 1991 boet langt ude på landet på Østfyn. Jeg har haft min egen blomster forretning i 16 år, samtidig var jeg freelance tjener. Herefter uddannede jeg mig indenfor sundheds sektoren, hvor jeg i 10 år arbejdede som freelance i Dansk Sygepleje Vikarbureau. Jeg var tit vikar på Det børnepsykiatriske hus i Odense, men også på andre psykiatriske afdelinger, heriblandt den lukkede på Svendborg sygehus.

Men mange af mine vagter var hos opvågnings patienter eller meget syge, som skulle have fast vagt. Jeg elskede mit arbejde, og hver arbejdsdag var en glæde og meget energi givende. Jeg nød kontakten til alle disse mennesker, og brændte meget for at give patienterne en god behandling – også psykisk.

I 2002 blev jeg kørt ned af en bil, fik en del fysiske skader, og måtte lægge hele mit liv om. Det var en meget stor mundfuld at sluge, og det har krævet mange indsigter og forandringer. Men her er jeg igen, klar til livet. Jeg havde inden ulykken, læst en masse psykologi – så når jeg ikke kan fysisk, så kan jeg da bruge det jeg også altid har brændt for – det psykiske.

I 2003 arbejdede jeg et år som frivillig ledende koordinator på et ungdomsprojekt i Svendborg. Målet var at lytte og hjælpe de unge over deres problemer.

Jeg har vel bestået den 4-årige integrative psykoterapeut uddannelse. Jeg har haft egen praksis siden 15 november 2006. Uddannelsen er taget hos Gitte Krohn

Under min 4-årige uddannelse til psykoterapeut har jeg arbejdet med mit eget liv og personlighed og trænet min evne til indlevelse, nærvær og medmenneskelighed i mødet med andre. I terapien er jeg til stede og til rådighed på en involverende, medmenneskelig, respektfuld og omsorgsfuld måde for dig.

Min rolle er at lytte, støtte, rumme, holde fast, og spejle de tanker, opfattelser og følelser der dukker op i løbet af terapien. At hjælpe dig til at reflektere over din livssituation og sammen med dig afdække dine valgmuligheder i livet.

I 2008 afsluttede jeg en uddannelse som Master hypnotisør og Master NLP Practitioner. Det er fantastiske værktøjer og teknikker til at hjælpe alle former for problematikker. I 2009 tog jeg ekstra uddannelsen som Børne hypnotisør. Disse uddannelser er taget på Hypnoseskolen.

Løbende har jeg uddannet mig til drømmetyder samt krops læsnings terapeut.

I 2009 blev jeg medlem af Praktiserende psykoterapeuter i Danmark.

I 2010 er jeg blevet frivillig koordinator for navigatører i foreningen ADHD.

Jeg modtager løbende supervision, og har fuld tavshedspligt, ligesom du naturligvis har fuld anonymitet udadtil.

© 2013 Annethe Zøss Rasmussen
Find mig på Facebook

Web-Design af Anakin.dk